Er din hund i fældningsperiode, tilråder vi, at den børstes og blowes inden bad. Så den fældende pels ikke filtre sig ind i den blivende pels. Vasker du en filtret hund, bliver filten endnu værre, når den bliver våd.
De fleste hunde/katte bryder sig til en start ikke om at blive blowet i hovedet. Vi anbefaler at man til start blower kroppen og efterfølgende i laveste styrke, fører blowermundstykket gradvist nærmere og nærmere hovedet bagfra. De første par gange skal man ikke færdig tørre hele ansigtet med bloweren, da hunden gradvist skal tilvænnes.
Børst først den våde pels igennem med pigbørsten/karten.
Blow derefter pelsen helt tør. Hold bloweren/føntørren med den ene hånd og børsten/karten med den anden, således at pelsen bliver redt igennem og tørret på en gang. I starten er det en god ide at være to, indtil hunden har vænnet sig til bloweren/føntørren, hvilket den hurtigt gør. Pelsen skal være HELT tør, da det vil lette soigneringen bagefter. Til slut redes pelsen grundigt igennem.
Ved hunde med megen angst, kan det være en hjælp at give dem en lille tot vat i ørerne, for at dæmpe lyden, evt. holde dem tæt ind til sig så de føler tryghed.
Med masser af godbidder, kan du komme rigtig langt ♥